Den Danske Speedway Liga

Nyheder
Kalender
Resultater
Stillingen
Snitliste
Reglerne
Dagens Fighter
Galleri
Klubber
Links
Kontakt
Konkurrence
 

 

Esbjerg Motor Sport

Esbjerg MotorSports bruttotrup i 2011

A-kører

Svenske Andreas Jonsson er den ene ud af klubbens to A-kørere til den kommende sæson.

Andreas Jonsson har været individuel svensk mester fire gange og været med i Grand Prix Serien siden 2002 - undervejs er det blevet til fem Grand Prix-sejre blandt andet 2007 i København og 2009 i Vojens.

Jonsson kørte i 2010 en enkelt match som gæst for Esbjerg - og det med så godt et resultat at han nu er blevet en fast del af truppen i Esbjerg.

Andreas Jonsson

A-kører

Polske Adrian Miedzinski er klubbens anden A-kører og er ligesom Andreas Jonsson ny i klubben.

Sidste sæson var Miedzinski tilknyttet Brovst Speedway Club, men han har sammen med flere andre kørere valgt at følge holdleder Ib Pedersen fra Brovst til Esbjerg.

Miedzinski blev polsk U21-mester tilbage i 2005 og var i 2006 med til at sikre Polen guld ved U21-hold VM.

Adrian Miedzinski

A-kører

Ny kører pr. 15. juni 2011

Polske Piotr Protasiewicz har også tidligere kørt for Esbjerg MotorSport, men i 2011 havde han ikke fundet vej til bruttotruppen.

Det skete dog midt i juni måned, da den polske kører gæstede for anden gang.

Piotr Protasiewicz

B-kører

Charlie Gjedde er fritsillet pr. 13. juni 2011

Charlie Gjedde har været væk fra speedway i to år, men nu håber alle, at skadernes tid er et overstået kapitel for den uheldige speedway-kører.

Charlie var dansk U21-mester i 1995 og senere kom han med på landsholdet, hvor han blandt andet var med da Danmark vandt hold VM i 2006.

Charlie Gjedde

B-kører

Leon Madsen er endnu en af de kørere, der har fulgt holdleder Ib Pedersens skifte fra Brovst til Esbjerg.

Leon havde en fantastisk sæson i 2010, hvor han lå godt placeret på ranglisterne i alle de europæiske ligaer.

I Dansk Metal Speedway League var han den højst scorende danske B-kører - en bedrift som Madsen vil forsøge at gentage i 2011.

Leon Madsen

B-kører

Finske Joonas Kylmäkorpi var også at finde på det esbjergensiske hold i 2010, hvor han deltog i otte af klubbens 14 matcher.

Foruden almindelig speedway kører Kylmäkorpi også langbane, hvor han i 2010 blev verdensmester efter at have vundet sølv tilbage i 2006 og 2007.

Joonas Kylmäkorpi

B-kører

Den blot 19-årige Maciej Janowski er et ubeskrevet blad i Dansk Metal Speedway League, hvor han står overfor at få sin debut i den kommende sæson.

Han har dog tidligere kørt i Danmark sammen med de polske ungdomslandshold med hvem han har vundet både U19 EM og U21 VM to gange.

I 2010 blev han nummer to til U21 VM efter at have tabt en omkørsel om guldet.

Maciej Janowski

C-kører

Steen Jensen er endnu en kører, som til sæsonen 2011 er skifter fra Brovst til Esbjerg.

I 2010 blev det til otte matcher i Dansk Metal Speedway League for den erfarne kører, som tidligere har været professionel i den bedste britiske liga.

Steen Jensen

C-kører

Peter Juul skal i gang med sin anden sæson i Esbjerg MotorSport.

I 2010 var han D-kører og kørte 11 matcher for vestjyderne - og det med så godt et resultat, at Peter Juul til den kommende sæson er blandt C-kørerne.

Peter Juul

D-kører

Kasper Lykke Nielsen er et af de ny unge danske speedway-talenter.

Han fik sin debut for Esbjerg i 2010, hvor han kørte to matcher, men ellers var han en solid scorende kører for Glumsø i 1. division i 2010-sæsonen.

Kasper Lykke

D-kører

Marc Randrup er fritstillet pr. 6. juni 2011

Marc Randrup er ligesom Kasper Lykke et af de nye talenter i dansk speedway.

Marc kørte fem matcher i sæson 2010 for mestrene fra Slangerup, mens det blev til en enkelt match tilbage i 2009.

Marc Randrup

D-kører

Johannes Kikkenborg har altid kørt i Esbjerg MotorSport og det er altså også klubben for ham i 2011.

I 2010 havde Johannes dog en svær sæson som C-kører, hvor det kun blev til 5 matcher - som D-kører håber han på flere matcher i år, men der er kamp om pladsen som D-kører på holdet i Esbjerg.

Johannes Kikkenborg

Uden for truppen

B-kører

Zbigniew Suchecki eller "Zibi" som de bare kalder ham i Esbjerg har kørt to sæsoner for klubben og er blevet en populær herre på Korskro-banen.

I sæson 2010 blev det til otte matcher, mens han i 2009 kørte hele 11 matcher i den danske liga.

Zbigniew Suchecki

B-kører

Mateusz Szczepaniak var et i Danmark ubeskrevet blad, da Esbjerg pludselig satte ham på holdet i 2010, hvor den polske kører fik i alt fire matcher for vestjyderne.

Mateusz var i 2007 med på det polske U21-landshold, som vandt VM-guld, men siden har han haft svært ved at holde sig i den absolutte elite blandt de mange polske kørere.

Mateusz Szczepaniak

C-kører

Den finske kører Timo Lahti har i lighed med en række af de øvrige kørere på Esbjerg-holdet en fortid i Brovst Speedway Club.

I 2009 fik han to matcher for Brovst, da Steen Jensen var ude med en skade - nu får han igen mulighed for at konkurrere med Steen Jensen om pladsen som C-kører.

Timo Lahti

D-kører

Emil Meyer står med muligheden for at få sin ligadebut i 2011.

Den unge kører kørte i sæsonen 2010 på Esbjerg hold i 1. division - en plads han uden tvivl bibeholder i 2011 - men om det også bliver til ligadebut må tiden vise - for der er kamp om pladserne i Esbjerg.

Emil Meyer

Holdleder

Hold-leder

Ib Pedersen er ny holdleder i Esbjerg, hvor han afløser Kim Lagoni.

Selvom det ikke lykkedes Ib Pedersen at vinde medaljer med Brovst i 2010, er han fortsat en af de mest succesfulde holdledere i dansk speedway - og der er ingen tvivl om, at han i 2011 vil gøre alt for at føre Esbjerg op i medalje-rækken.

Ib Pedersen

 

Hjemmebane: Korskro Motorcentrum

Tinghedevej

6715 Esbjerg N

Vis på kort

 

 

Kontaktpersoner

Formand  Flemming Jacobsen

40 45 61 23

mail
Kasserer: Inge Pedersen

22 48 48 20

mail
Holdleder: Ib Pedersen

22 91 14 19

mail

 

Hovedsponsorer

. Velkommen til hjemmesiden for den danske speedway liga. Her finder du altid opdaterede resultater og stilling samt nyheder og præsentation af de deltagende klubber