Nyheder

Grindsted lover godt ræs mod Esbjerg

Mikkel B Jensen er udpeget som midlertidig holdkaptajn for Esbjerg - Foto: John Bo Jensen

Ny bane, en kører fra den internationale Grand Prix-serie og to meget jævnbyrdige hold – det kan kun blive en spændende speedway-match i Grindsted den 7. Maj.

”Jeg tror, at matchen ender med et resultat på 40-44 – og vi kører for at vinde,” siger Ib Pedersen, holdleder i Esbjerg Motorsport.

Han har ladet sin sædvanlige holdkaptajn, Leon Madsen, springe over denne gang på grund af en presset kalender, og Mikkel B Jensen er holdkaptajn i stedet.

”Det er bedre at have to motiverede kørere end at have én motiveret, og én anden, der har kørt i Polen både lørdag og søndag,” siger Ib Pedersen.

Ringe trøst

For Grindsteds holdleder, Johnny Hvidtfeldt, er det da også en ringe trøst, at Leon Madsen ikke kører med på mandag.

”Det er alligevel ikke Leon Madsen, der er Esbjergs bedste kører i øjeblikket,” siger han og peger i stedet på Niels-Kristian Iversen som Esbjergs stærkeste kort.

Mens det er Esbjergs første match i sæsonen, har Grindsted allerede været i vælten en enkelt gang. Her blev det til et sviende nederlag Outrup, men ifølge Johnny Hvidtfeldt skulle det gerne ende anderledes på egen jord.

”Mon ikke vi får sejren hjem på hjemmebane – den har jo fået ny belægning i år, så det bliver spændende både for os og dem,” siger han og forsikrer – med en hentydning til Outrups udskældte hjemmebane – at der ikke er nogen huller i Grindsteds nye belægning.

Ingen er sat af

Selvom Grindsted har valgt at stille med en lidt anden holdopstilling til næste match, forsikrer Johnny Hvidtfeldt, at der ikke er blevet sat kørere af holdet.

”Vi er jo først i sæsonen, så vi skal jo lige prøve de forskellige kørere af,” siger han.

I front for Grindsted er Grand Prix-køreren Kenneth Bjerre, men ifølge Esbjergs holdleder kan det gå begge veje med ham.

”Det hele afhænger af, hvor meget Kenneth Bjerre gider at gå op i det på mandag,” siger Ib Pedersen.

Matchen starter kl. 18.30

 

Holdopstillinger:

 

Grindsted Speedway Klub Esbjerg Motorsport
Kenneth Bjerre (A) Niels-Kristian Iversen (A)
Michael Jepsen Jensen (B) Mikkel B Jensen (B)
Linus Sundström (B) Patryk Dudek (B)
Mathias Thörnblom (C) Steen Jensen (C)
Johannes  Kikkenborg (D) Peter Juul Larsen (D)

Sted: Grindsted Speedway Klub, Blåbjergvej 1, 7200 Grindsted

Flyvende Holsted slog til på hjemmebane

Rasmus Jensen og Nicklas Porsing - Foto John Bo Jensen

Team Fjelsted måtte køre skuffede hjem til Fyn med sine store ambitioner, efter at en flyvende Holsted Speedway Klub satte dem grundigt på plads.

”Det sådan rundt regnet ad H til,” siger Morten Svendsen, holdleder i Team Fjelsted efter aftenens match, og fortsætter:

”Det var noget rigtig lort. Der var ikke én af kørerne, der leverede som de skulle.”

Det var da også Holsted, der kom bedst fra start med en 4-2-sejr i de to første heat. Spændingen kom dog tilbage i heat 9, hvor Fjelsteds topkører, Hans Andersen, samler det maksimale antal point ind med joker.

Andersen fik baghjul

De 1960 tilskuere fik dog fuld valuta for entrebilletten, da det efterfølgende gik galt for Fjelsted. I heat ti får Hans Andersen baghjul af Holsteds to teenage-kørere, Rasmus Jensen og Nicklas Porsing, der bliver dagens fighter.

”Det var hele aftenen værd at se, hvordan vi brækkede Fjelsted midt over i heat 10,” siger Rudi Hansen, holdleder i Holsted Speedway Klub.

Ikke overraskende er han godt tilfreds med sit hold efter matchen, der endte 50-37.

 

De glade vindere fra Holsted - Foto: Michael Schmidt

 

”De øvrige højdepunkter står vores polske Przemyslaw Pawlicki for, og så leverede Nicki Pedersen bare varen, som han altid gør,” siger Rudi Hansen.

 

Scorer

Holsted Speedway Klub   Team Fjelsted
Nicki Pedersen

15+1

Hans N Andersen

12

Patrick Hougaard

5

Rene Bach

8

Przemyslaw Pawlicki

15+2

Peter Kildemand

11+1

Nicklas Porsing

9+1

Claus Vissing

5+2

Rasmus Jensen

6+3

Henrik Møller

1

 

Holsted henter stærk polak

Nicolai Klindt - Foto: Michael Schmidt

Holsteds stærke B-kører Nicolai Klindt styrtede mandag aften i England og har brækket skulderbladet og har måtte melde afbud til onsdagens match, i stedet har Rudi Steen Hansen hentet den stærke Przemyslaw Pawlicki i Polen. Så sent om lørdag kunne han opleves som Wild Card ved Grand Prix løbet i Leszno.

Holsted

1. Nicki Pedersen
2. Patrick Hougaard
3. Przemyslaw Pawlicki
4. Nicklas Porsing
5. Rasmus Jensen

Fjelsted

1. Hans Andersen
2. Rene Bach
3. Peter Kildenamd
4. Claus Vissing
5. Henrik Møller

GP-kørere i tæt opgør mellem sidste års guld og sølv

Bjarne Pedersen er klar til endnu en sæson for Holstebro - Foto: John Bo Jensen

Det kan ikke undgå at blive virkelig tæt løb, når sidste års guldvindere i Dansk Metal Speedway League – Slangerup Speedway Klub – møder sidste års sølvvinder – Holstebro Speedway Klub – på hjemmebane i fredag 4. maj kl. 18.00.

Til opgøret mellem sidste års rivaler stiller begge hold med A-kørere, der også kører i den internationale Grand Prix-serie. Holstebro stiller med Bjarne Pedersen, og Slangerup har – til Holstebros store overraskelse – hevet svenske Peter Ljung ind som gæstekører

”Ljung er giftig. Det er hans første sæson som Grand Prix-kører, men han er en topkører, der er på vej op, så vi skal nok holde øje med ham,” siger Erik Villadsen, der er holdleder i Holstebro Speedway Klub.

Det gør Holstebro nok klogt i, for da Peter Ljung og Bjarne Pedersen lørdag mødte hinanden til en match i Grand Prix-serien i Polen, udmærkede Ljung sig ved at opnå den bedste placering af de to.

Plejer at tabe i Holstebro

Holdlederen i Slangerup Speedway Klub, Henrik Rosendal Hansen, er da også forsigtigt optimistisk op til ligamatchen på fredag. Også selvom han ikke kan huske, hvornår Slangerup sidst har vundet på Holstebros krævende hjemmebane.

”Vi kommer lidt som ’underdogs’, men vi har et hold, der kan vinde i år, og jeg er sikker på, at drengene giver den fuldt ud og kører den sejr hjem, som vi gerne vil starte sæsonen med,” siger Henrik Rosendal Hansen.

Ud over Peter Ljung glæder Henrik Rosendal Hansen sig især til at se Mikkel Michelsen i aktion:

”Mikkel blev nummer to ved DM-semifinalen søndag, så han er helt oppe og køre.”

I Holstebro erkender man, at Slangerup bliver en hård modstander på fredag.

”Jeg er sikker på, at det bliver rigtig tæt løb,” siger Erik Villadsen og fortsætter:

”Et styrt eller en knækket kæde kan sagtens afgøre det, men vis alt kører, som det skal, så tror og mener jeg dog, at det burde kunne blive til en snæver sejr til os.”

 

Holdopstillinger:

 

Holstebro Speedway Klub Slangerup Speedway Klub
Bjarne Pedersen (A) Peter Ljung (A)
Andriej Karpow (B) Mikkel Michelsen (B)
Aleksandr Lokajev (B) Kenneth Kruse Hansen (B)
Jonas B Andersen (C) Nicki Barrett (C)
Nikolaj Busk Jakobsen (D) Kenni Nissen (D)

 

Sted: Holstebro Speedway Klub, Hesselåvej 41B, 7500 Holstebro

 

DM semi i Fjelsted

Mikkel Michelsen - Leon Madsen og Charlie Gjedde - Foto: John Bo Jensen

Dagens DM semifinale i Fjelsted blev vunder af Leon Madsen mens Mikkel Michelsen viste at de unge vil med helt frem da han lidt overraskende tog andenpladsen, Leon Madsen måtte i omkørsel med Michelsen inden han kunne tage sejren.

De 5 pladser der var i finalen blev fordelt mellem 5 ligaklubber og reservepladsen gik til en sjette klub.

Leon Madsen 14+3 – Esbjerg
Mikkel Michelsen 14+2 – Slangerup
Charlie Gjedde 13 – Holstebro
Peter Kildemand 12 – Fjelsted
Nicolai Klindt 10 – Holsted

Ulrich Østergaard 9 – Grindsted

Nicolaj Busk Jakobsen 7 – Holstebro
Thomas Jørgensen 7 – Fjelsted
Henrik Møller 6 – Fjelsted
Patrick Bjerregaard 5
Peter Juul Larsen 5 – Esbjerg
Kenni Nissen 4 – Slangerup
Lasse Bjerre 3 – Grindsted
Rasmus Jensen 3 – Holsted
Tommy Pedersen 2 – Holstebro
Jesper Scharff 1 -
Klaus Jakobsen 0 -

De sidste 5 kørere findes ved endnu en semifinale, den skulle have været afviklet i Esbjerg i dag men blev aflyst, endnu er ny dag ikke fundet.

I forvejen er følgende kørere seedet til finalerne:

Nicki Pedersen – Holsted
Hans Andersen – Fjelsted
Bjarne Pedersen – Holstebro
Niels Kr. Iversen – Esbjerg
Michael Jepsen Jensen – Grindsted
Kenneth Bjerre – Grindsted

Begge DM-semifinaler aflyst

Foto: John Bo Jensen

Det har været en våd oplevelse i både Esbjerg og Fjelsted i dag - Foto: John Bo Jensen

Begge dagens DM semifinaler er aflyst grundet vand og baneforhold.

De vil i stedet blive afviklet i morgen:

Fjelsted 14.00
Esbjerg 13.00

Heatskema til aftens GP

Heatskema til aftens GP kan findes på www.holsted-speedway.dk

Alfa-hanner dyster i Speedway-ligaen

Nicki Pedersen og Nicolai Klindt er klar for Holsted - Foto: Benny Skou Pedersen

Der venter en duel i verdensklasse, når to internationale speedway-stjerner skal køre mod hinanden i Holsted på onsdag den 2. maj. Det sker når Holsteds holdkaptajn Nicki Pedersen møder Fjelsteds Hans Andersen.

Netop de to kørere har om nogen haft deres drabelige dyster både på og uden for banen – og på onsdag holder de igen skulder ved skulder i kampen om vigtige point til deres respektive ligamandskaber.

Både Holsted Speedway Klub og gæsterne fra Team Fjelsted stiller med danske kørere på alle pladser, og der bliver tale om høj standard i samtlige kategorier, da mere end halvdelen af feltet består af professionelle kørere.

Bliver tæt løb

”Vi har en forventning om, at vi skal vinde alle hjemmebanematcher, og det gælder også på onsdag,” siger Holsteds holdleder Rudi Steen Andersen forud for sæsonens anden liga-match.

Han erkender dog, at konkurrencen fra Fjelsted godt kan blive hård.

”Mand til mand burde vi være lidt stærkere i Holsted, men jeg vil bestemt ikke afvise, at det godt kan gå hen og blive en tæt og spændende affære,” siger han.

Ifølge Rudi Steen Andersen ligger Holsteds største udfordring omkring Fjelsteds C-kører, Claus Vissing. Både Rudi Steen Andersen og Fjelsteds holdleder, Morten Svendsen, er enige om, at Claus Vissing i virkeligheden en oplagt B-kører, og det gør ham til en joker i onsdagens match.

Fjelsted tilbage i form

Sidste sæson var en lidt kedelig affære for Team Fjelsted. Morten Svendsen erkender da også, at man på forhånd forventede at tabe 80 pct. af alle matcher i 2011. Det forholder sig dog helt anderledes i år:

”Vi kører ud for at vinde hver gang i år, det kan jeg garantere,” siger han og påpeger, at de to hold er meget jævnbyrdige på onsdag.

”Jeg tror virkelig, at det bliver tæt. Og når det bliver tæt, kan man altid godt frygte, at hjemmebane fordelen bliver afgørende,” siger han og ser frem til at se, hvordan dagsformen er hos de forskellige kørere – ikke mindst Hans Andersen og Nicki Pedersen.

Matchen starter kl. 18.30

Holdopstillinger:

Holsted Speedway Klub

Nicki Pedersen (A)
Patrick Hougaard (B)
Nicolai Klindt (B)
Nicklas Porsing (C)
Rasmus Jensen (D)

Team Fjelsted

Hans N Andersen (A)
Rene Bach (B)
Peter Kildemand (B)
Claus Vissing (C)
Henrik Møller (D)

Hullet bane gav sejr til Outrup

Kenni Larsen foran dagens fighter Michael Jepsen Jensen - Foto: John Bo Jensen

Hjemmeholdet Outrup kørte en solid sejr hjem i sæsonens første liga-match. Holdleder Steven Andersen mener, at den svære bane skiller mus fra mænd.

”Jeg har set golfbaner med færre huller, end speedway-banen i Outrup!”

Således er reaktionen fra holdleder i Grindsted Speedway Klub, Johnny Hvidtfeldt. Han måtte se sit hold tabe med scoren 39-48, og det var tydeligt at se, at han ikke var tilfreds – mest af alt med banen.

”Jeg er lidt ked af banen. Den er ikke god heroppe – den slipper og hænger ikke ordentligt ved i underlaget – der er masser af huller derude, så det er lidt svært,” siger han.

Handler om mod

Ikke overraskende ser Outrups holdleder anderledes på sagen. Han erkender, at banen er lidt hullet, og at den heller ikke er helt, som han gerne vil have det. Han mener dog ikke, at problemet er så stort, som dagens taber hold gør det til.

”Jeg synes, at folk tuder alt for meget. En dag som i dag handler det om, at dem, der tør og vil det her, de kører speedway,” siger han og hentyder til, at gæsterne fra Grindsted ikke havde modet med sig:

”Dem, der tænker lidt mere på i morgen og ikke vil vinde 100 pct., de kan glemme det. Jeg synes, at det er forskellen på os og Grindsted i dag. Vores kørere gik virkelig til stålet i dag.”

Dagens fighter er Liglad

Johnny Hvidtfeldt er dog fint tilfreds med sine kørere, og særligt Johannes Kikkenborg kørte rigtig flot ræs.

”Johannes gør det fantastisk. Som D-kører slår han Outrups C-kører i samtlige heat,” siger Johnny Hvidtfeldt.

Selvom Grindsted må kigge langt efter sejren i dag, kan deres B-kører Michael ”Liglad” Jepsen Jensen kalde sig dagens fighter. Steven Andersen fra Outrup kan godt forstå, at den titel tilfaldt en Grindsted-kører:

”Mine kørere lå jo foran hele tiden, og så er der jo ikke så meget at fighte om,” lyder det skråsikkert fra dagens vinder.

 

Scorer:

Outrup Speedway Club 48

Kenni Arendt Larsen 15
Krzysztof Buczkowski 13
Mads Korneliussen 12
Claes Nedermark 6
Marc Randrup 2

Grindsted Speedway Klub 39

Michael Jepsen Jensen 17
Lasse Bjerre 6
Linus Sundström 12
Jesper Kristiansen 0
Johannes Kikkenborg 4

Dagens vinderhold Outrup - Foto: Michael Schmidt